Hvad er manio-depressiv/bipolar affektiv lidelse?

Manio-depressiv er den tidligere betegnelse for det, man i dag kalder bipolar affektiv lidelse.

Bipolar affektiv lidelse er en livslang sygdom, som viser sig i perioder med manisk opstemthed og perioder med dyb depression. Sygdomsfaserne kan være forskellige både i varighed og intensitet og i nogle tilfælde optræde samtidig.

Bipolar affektiv lidelse begynder ofte i 20-25-års alderen og rammer cirka 1 pct. af den voksne befolkning, hvilket vil sige ca. 40.000 personer i Danmark. Kvinder og mænd rammes lige hyppigt.

Maniens kernesymptomer er unaturlig opstemthed og/eller voldsom vrede og irritabilitet. Den typiske maniske person tænker hurtigt, har mange ideer, taler meget, er ofte mere urolig og rastløs end normalt, ligesom selvfølelsen er forhøjet. Ofte ses tab af selvkontrol, der kan give sig udslag i hasarderet og hæmningsløs adfærd såsom urealistisk stort pengeforbrug, misbrug eller øget seksuel aktivitet.

Depression som led i bipolar lidelse er kendetegnet ved de samme symptomer som den unipolare depression (depressioner uden mani eller hypomani). Kernesymptomerne er nedtrykthed, nedsat energi og nedsat lyst. Søvnen og appetitten er typisk forstyrret, ligesom der ofte ses vanskeligheder med koncentration og hukommelse. Nedsat selvtillid og urimelige selvbebrejdelser er almindelige symptomer, og ved de moderate og svære depressioner er der ofte selvmordstanker eller i værste fald egentlige planer om selvmord.

Bipolar affektiv lidelse behandles ofte med medicin kombineret med samtaleterapi.