Depression
Depression viser sig på mange forskellige måder. Man skelner imellem let, moderat og svær depression. På Sirculus klinikken i Roskilde tilbyder speciallæger i psykiatri og specialuddannede autoriserede psykologer behandling mod depression.
Hvordan man behandler depression afhænger af, hvor alvorlig depressionen er. Der tilrettelægges altid en individuel behandling, som tager udgangspunkt i den enkelte patients erfaring og behov. Behandlingsmulighederne er antidepressiv medicin samt forskellige former for terapi. Den bedste behandling vil ofte bestå i en kombination af de to ting. Det terapiforløb vi tilrettelægger kan bestå af enkeltkonsultationer, gruppeterapi eller en kombination af de to ting.
Undervisning i depression
På Sirculus tilbyder vi også et 9 uger langt kursus, hvor du bliver undervist i hvad depresssion er, og hvilke tanke- og adfærdsmønstre, der ligger bag. Der undervises også i adfærdsændringer, hvor der er fokus på at holde aktivitetsniveauet oppe, da dette har en afgørende effekt på at komme sig oven på en depression. Som en del af programmet indgår også mindfulness i undervisningen. Undervisninger foregår 2 gange om ugen, 6 timer ad gangen.
Målet med kurset er at mindske graden af depression og samtidig mindske risikoen for tilbagefald. Vi har også fokus på en afklaring af fremtiden for deltagerne i relation til uddannelse og job.
Undervisningen i depression foregår på klinikken i Hersegade i Roskilde. Du kan kontakte os på telefon 70 23 04 06.

