Finanslov sikrer flere enestuer

Flere enestuer i psykiatrien og flere pladser til kriminelle børn og unge med psykiske problemer. Det er et af resultaterne i den netop indgåede aftale mellem regeringen og dansk Folkeparti om finansloven 2010.

Aftale blev mest kendt for at indeholde en aftale om et nyt supersygehus io Gødstrup. Men udover enestuer og pladser til kriminelle børn og unge, sikrer aftale desuden, at der sættes særligt ind over for medicinske patienter. Sundhedsstyrelsen nedsætter en styregruppe, som skal afdække best practise og komme med retningslinjer, der kan øge kvaliteten for medicinske patienter.

"Det er en god aftale, som især har fokus på nogle af de mest udsatte grupper i sundhedsvæsenet, nemlig de psykisk syge og de medicinske patienter. Samtidig sikrer den, at sygehusene kan tilbyde patienterne moderne fysiske rammer," siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen.